Sveipur

Efter at have prøvet islandske heste her, der og alle vegne, så vendte jeg hele tiden tilbage til Sveipur.

Min stjerne

Så nu er Sveipur min og der ligger meget arbejde med ham. Han er ryttervant men ikke gangsat og har endnu ikke lært tölten. Sveipur betyder kastevind på islandsk og jeg er sikker på at han nok skal flyve derudaf, når han får muskler og selvtillid. Håber bare ikke det bliver for meget. For der er godt nok knald i hans far Hraunar.

Svejgubban er svensk, og han er som tyren Ferdinand – han hygger, er nysgerrig og meget ung. Han bliver fem til august.

Lige som tyren Ferdinand - sover imellem alle de farlige gule blomster

Jeg bruger al min tid på at lære Sveipur at kende, læse om de islandske heste, prøve sadler, finde det rigtige bid og den rigtige smed, hvilket foder skal han have, indføring i flokken- hvordan gør man bedst det, hvem er en god instruktører, skal man smøre hove eller ej og hold da op, hvor er der meget nyt og mange meninger og holdninger som man skal navigere rundt i.

Der er den gule smørblomst han ikke må spise, hvordan lære jeg ham at drikke af det automatiske vandingsanlæg på folden, hvornår lader de andre ham spise og hvornår acceptere de andre heste ham.

Jeg står op klokken seks – tager ud til ham for at tjekke om han har fået sår og skrammer, samler hestelort op på marken, tjekker hegnet og måler strømmen. Det blæser, regner – det er juni og temperaturen er 9 grader.

OG JEG NYDER DETJEG ELSKER DET

 

Sære hverdagshistorier

KOmmode

PRESSEMEDDELELSE

Bettina Kofmann udstiller i Toldkammerets café 14. november – 17. december 2011

Ryadyr, svinehund og kommode. Med et glimt i øjet bliver der leget med ord og materialer i Toldkammerets nye udstilling. Billedkunstneren Bettina Kofmann tager udgangspunkt i sin nære hverdag og illustrerer sine oplevelser på lærred, papir og kobber. Hun besidder en evne til at fortælle de særeste historier, bringe det uforenelige sammen og lade figurer og elementer tale med samme billedlige tunge.
Bettina Kofmann er grafisk designer, billedkunstner og uddannet på Danmarks Designskole 1992. Har bl.a. udstillet på flere censurerede udstillinger. Desuden har hun flere bogudgivelser bag sig.

Udstillingen kan ses i Toldkammerets café mandag – fredag kl. 11-16, lørdag kl. 11-15, lukket søn- og helligdage. Der er gratis adgang.

Utraditionelt dørpynt

Ved juletid er der mange, der pryder deres hoveddør med smukke kranse af gran og kogler. Her er et bud til at lave dine egen og specielle dørdekoration af drivtømmer og andre genbrugsmaterialer. Alle kan være med til at bidrage til dørpynten, der hilser julegæsterne velkommen.

Et bud på en anderledes dørpynt

Kors med små papirbilleder
Der kan være flere, der arbejder med den samme dørdekoration på samme tid. Én kan lave korset, andre kan male og tegne de små billeder til vinduerne, der oprindeligt er brugte fyrfadsholdere.

Sådan gør du:
Bind en kors af drivtømmer eller tynde træbrædder med ståltråd. Brug de
brugte fyrfadsholdere som små vinduer og lim dem på tømmeret med en
limpistol. Tegn, klip og mal små billeder til fyrfadsvinduerne. Klip
billederne til og lim dem ind i vinduerne. Brug eventuelt selvklæbende neon
bogbind, tapet, slikpapir, sølvpiberensere, akrylmaling, staniol og
kartoffeltryk.

Du skal bruge:

  • Drivtømmer eller tynde trælister
  • Metaltråd
  • Tomme fyrfadsfolier
  • Limpistol
  • Forskelligt papir. eksempelvis tapet-, slik- og avispapir
  • Akryl maling eller tush

Her er links til anden utraditionel dørpynt: Små miraklerDiana´s binderi og nostalgi og Jette Lieberkind

Så bliver det også jul i 2011

En kærlighedsaffære

En kærlighedsaffære er en cd af den danske sangerinde Karen Busck. Tekster og melodier er hendes egne. Hun bad mig lytte –  lave cover samt en lille bog med illustrationer til teksterne.

CDén

Tanker og billeder

På soundslides´en viser jeg mine tanker, ideer, skitser og forsøg på at få de indvendige billeder ned på papiret. Hvad satte musikken i gang hos mig, mens jeg lyttede til Karen Busck´s “En Kærlighedsaffære”

Her er et udplug –  gode, dårlige, brugbare og kasserbare

Vi nåede hinandens univers. Jeg kunne lide den. Musikken var ærlig – ingen computer. Rigtige musikere og rigtige instrumenter. Musikken er lidt “blue” – i en helt anden genre end hendes tideligere udgivelser. Karen Busck har tideligere arbejde med Erann DD, hvor hun populært blev kaldt “poptøs”. Hvis dette er er pop, så er det intelligent pop.

Lyt her til en af sangene fra CD´en

 

 


Credit: Musik fra CC Mixter “Trawincing”. Illustrationer: Bettina Kofmann

Karen Busck´s Nightmare

Lille bog med tekster og skiven