“Det kostlige alfabet”

abc

A med kvinder i baggrunden, der udhuler ananas i sydamerika i 30érne

 

“Det kostlige alfabet” er en billedserie som er et grafisk projekt, hvor jeg har arbejdet med motiver og elementer fra kostens verden og begrænse alfabetet til den vegetariske kost – det grønne alfabet.

29 grønne billeder
Et alfabet med frugt og grønt, hvor jeg har bestræbt mig på, at der er et direkte og tydelig signal mellem det enkelte bogstav og frugten eller grøntsagen. En klar aflæselighed. Baggrunde og øvrige elementer kan være mere tvetydige, fabulerende eller associationer til bogstavet eller illustrationen som en slags gimmick.

Jeg har valgt at arbejde med det grafiske blad, da jeg mener at mediet har en bred skala af udtryksmuligheder fra sart poesi til drama. Jeg har blandet traditionelle grafiske metoder med teknik og udtryk fra informationsteknologien.

Hvert enkelt billede er originalgrafik – altså unikatryk. Jeg mener også, at dette medie er min stærke side, det svarer godt til mit temperament. Arbejdet med kobberet og papiret.

Det trejde bogstav i alfabetet - C

Teknik og valg på papiret
Billederne er kobberstik, og teknikken er fotogravure, koldnål, Monotypi og kan eventuelt på enkelte tryk også indeholde collageteknikken Chine Collé
Formatet er ens for alle billeder og er bredformat  20×18 cm.
Papiret er tonet bomuldspapir i 300 g.
Farverne autentiske og tro i forhold til det enkelte billede – dog er der “trykket”til farven.

E=enebær

Hvad skal alfabetet
De 29 billeder er tænkt som en udstilling. Men også som et delprojekt i en større satsning, hvor billederne kunne indgå i en kogebog med madens indvirkning på krop og sjæl.

En slags koge-miljøbog, hvor man kunne lade kunst, viden og kunnen smelte sammen.
Hvad er den enkelte grønsag god for, hvordan virker den på vores organise. Hvad kan vi bruge grønsagen/frugten til.

Her kan du arbejde med grafik i Københavns området . Det er også muligt at få undervisning på disse adresser:

Bjarne Agerbo, På Havartigaarden, Statens værksteder for kunst

Løg - halløjmand

Kan du lære mig at gø

En børnebog for de mindste: Larsen er en lille hundehvalp, som endnu ikke har lært at gø. På bondegården er der masser dyr. Måske kan de lære Larsen at gø?

Larsen og pindsvinet, hvis pigge er fra en gammel gulvskrubbe


Larsen og geden

Børnebogsillustrationerne er collager, hvor jeg har syet, malet og tegnet. Pindsvinets pigge er hårene fra en gammel guldskrubbe. Hønen har rigtige hønseringe om benet. Der er hø, uld, blomster og masser af genbrugsmaterialer i illustrationerne.
Bogen kan lånes på bibliotekerne.

Larsen og edderkoppen

Ideoplæg og illustrationer: Bettina Kofmann
Tekst: Peter Gotthardt