Sveipur

Efter at have prøvet islandske heste her, der og alle vegne, så vendte jeg hele tiden tilbage til Sveipur.

Min stjerne

Så nu er Sveipur min og der ligger meget arbejde med ham. Han er ryttervant men ikke gangsat og har endnu ikke lært tölten. Sveipur betyder kastevind på islandsk og jeg er sikker på at han nok skal flyve derudaf, når han får muskler og selvtillid. Håber bare ikke det bliver for meget. For der er godt nok knald i hans far Hraunar.

Svejgubban er svensk, og han er som tyren Ferdinand – han hygger, er nysgerrig og meget ung. Han bliver fem til august.

Lige som tyren Ferdinand - sover imellem alle de farlige gule blomster

Jeg bruger al min tid på at lære Sveipur at kende, læse om de islandske heste, prøve sadler, finde det rigtige bid og den rigtige smed, hvilket foder skal han have, indføring i flokken- hvordan gør man bedst det, hvem er en god instruktører, skal man smøre hove eller ej og hold da op, hvor er der meget nyt og mange meninger og holdninger som man skal navigere rundt i.

Der er den gule smørblomst han ikke må spise, hvordan lære jeg ham at drikke af det automatiske vandingsanlæg på folden, hvornår lader de andre ham spise og hvornår acceptere de andre heste ham.

Jeg står op klokken seks – tager ud til ham for at tjekke om han har fået sår og skrammer, samler hestelort op på marken, tjekker hegnet og måler strømmen. Det blæser, regner – det er juni og temperaturen er 9 grader.

OG JEG NYDER DETJEG ELSKER DET

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *