Utraditionelt dørpynt

Ved juletid er der mange, der pryder deres hoveddør med smukke kranse af gran og kogler. Her er et bud til at lave dine egen og specielle dørdekoration af drivtømmer og andre genbrugsmaterialer. Alle kan være med til at bidrage til dørpynten, der hilser julegæsterne velkommen.

Et bud på en anderledes dørpynt

Kors med små papirbilleder
Der kan være flere, der arbejder med den samme dørdekoration på samme tid. Én kan lave korset, andre kan male og tegne de små billeder til vinduerne, der oprindeligt er brugte fyrfadsholdere.

Sådan gør du:
Bind en kors af drivtømmer eller tynde træbrædder med ståltråd. Brug de
brugte fyrfadsholdere som små vinduer og lim dem på tømmeret med en
limpistol. Tegn, klip og mal små billeder til fyrfadsvinduerne. Klip
billederne til og lim dem ind i vinduerne. Brug eventuelt selvklæbende neon
bogbind, tapet, slikpapir, sølvpiberensere, akrylmaling, staniol og
kartoffeltryk.

Du skal bruge:

  • Drivtømmer eller tynde trælister
  • Metaltråd
  • Tomme fyrfadsfolier
  • Limpistol
  • Forskelligt papir. eksempelvis tapet-, slik- og avispapir
  • Akryl maling eller tush

Her er links til anden utraditionel dørpynt: Små miraklerDiana´s binderi og nostalgi og Jette Lieberkind

Så bliver det også jul i 2011

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *